Aktivline StandardDynamisk stol med fuld bevægelsesfrihed

Tilbage
  • Beskrivelse
  • Produkt data
  • Galleri
  • Download

Markedets eneste komfortstol med ægte dynamik!

Aktivline er som den eneste stol på markedet dynamisk i bevægelserne omkring både ryg-, hofte- og knæled. Dette bevirker at brugere med f.eks. ufrivillige spasmer nu kan få en væsentlig forbedret siddestilling, at produktet ikke går i stykker pga. de mange kræfter og, at der på sigt kan opnås bedre armkontrol, synkerefleks samt generel velvære for brugeren.

Traditionelle skalsæder og støb som anvendes i dag tilbyder generelt en god siddestilling og yder brugeren den nødvendige støtte og balance for at en så optimal siddestilling kan opretholdes. Men aktivline går skridtet videre – foruden muligheden for at lave aftryk vha. vakuum teknik og fuldscanning af stol/sæde så kan dette nu kombineres i en stol der er dynamisk og dermed tillade brugeren at bevæge sig. Alle de kræfter brugeren opsamler ved en ufrivillig spasme kan nu “slippes” ud i stolens bevægelse med det til følge at stolen dermed ikke knækker men vigtigst af alt at brugeren ikke får skader på sin krop i form af trykmærker og stræk i seler m.m.

På kort sigt er Aktivline ikke den billigste løsning men på langt sigt vil den vise sig at være den billigste men vigtigst af alt også den bedste for brugeren. Mange brugere med et støbt sæde monteret på et understel slider meget hårdt på materialet fordi brugerens kræfter ikke kan absorberes andre steder hen. Så længe at materialet ikke giver efter eller knækker vil en del af brugerens kræfter blive returneret til brugerens krop med slid på kroppen til følge. Ser man derfor både på det faktum at brugeren får en væsentlig bedre mulighed for at komme af med sine kræfter uden at skade sig selv og at Aktivline, pga. den dynamiske sædeenhed, vil have en væsenlig længere holdbarhed end traditionelle løsninger – ja så er der ingen tvivl om at Aktivline både er den rigtige menneskelige løsning men også økonomiske!

Aktivline findes i en standard version og en individuel version. Aktivline standard vil typisk blive anvendt i de tilfælde hvor der ikke er de største og mest komplicerede deformiteter og der hvor brugerens lår- og underbenslængde er stort set ens. I tilfælde hvor brugerens deformitet er udpræget eller hvor der er en uens benlængde vil stolen blive tilpasset individuelt således at det sikres at stolen fortsat fungerer dynamisk. Uanset hvilken løsning der vælges vil der altid være mulighed for at foretage specialtilpasninger i stolen og altid være mulighed for at lave aftryk af brugeren for optimal støtte. Som standard tilbydes Aktivline med et sædetilt på 35° og altid med en fast rygvinkel. Derudover kan der monteres kropsstøtter, hovedstøtte, diverse fodbespænding, y-seler og brystseler så den bedst mulige siddestilling og støtte opnås.

Aftryk af brugeren foregår hos brugeren, i skolen, institutionen eller hvor det mest trygge og hensigtsmæssige miljø for brugeren er. Vi kommer med en speciel udviklet afprøvningsstol der kan justeres i sæde, højde og rygvinkel således at det bedst mulige fundament for aftrykket skabes. Herefter placeres brugeren i denne stol hvori der er placeret en oppustelig ryg og sædepude som formes efter brugeren og som tilpasses så den ønskede støtte opnås. Når den rigtige form på sæde og ryg er fundet, således at brugeren opnår den bedst mulige støtte og ikke mindst siddestilling, så scanner vi sæde og ryg så et 100% nøjagtig støb kan laves. Alle former for tilpasning og specialløsninger er mulige – vigtigst af alt er, at brugeren opnår så stor grad af frihed som muligt og størst mulige kontrol og balance over kroppen.

Aktivline forbedrer livskvaliteten ved:

  • Smerte reduktion
  • Opretholdelse af mobilitet
  • Forbedrer vejrtrækningen
  • Forbedrer fordøjelsen
  • Forebygger shear og dermed tryksår
  • Bedre kontrol af kropsholdning
  • Forlænger muligheden for at kunne sidde aktivt
  • Skaber roligere omgivelser for brugeren
  • Minimale reperationsomkostninger
Størrelse: 1 2 3 5 6****
Sædebredde: 20-25 cm. 25-30 cm. 30-35 cm. 35-40 cm. 40-45 cm. 45-50 cm.
Sædedybde: 25-30 cm. 30-35 cm. 35-40 cm. 40-45 cm. 45-50 cm. 50-55 cm.
Ryghøjde: 40 cm. 45 cm. 50 cm. 55 cm. 60 cm. 65 cm.
Bredde: 58 cm. 58 cm. 58 cm. 63 cm. 63-68 cm. 68+ cm.
Hjulstørrelser: 12″ / 16″ / 22″ / 24″  12″ / 16″ / 22″ / 24″  12″ / 16″ / 22″ / 24″ 12″ / 16″ / 22″ / 24″ 12″ / 16″ / 22″ / 24″ 12″ / 16″ / 22″ / 24″
Sædehøjde: 60 cm. 60 cm. 60 cm.  60 cm. 60 cm. 60 cm.
Højde*: 113 cm. 118 cm. 123 cm. 128 cm. 133 cm. 138 cm.
Længde**: 75 cm. 80 cm. 85 cm. 90 cm. 95 cm. 100 cm.
Vægt***: 38 kg. 40 kg. 42 kg. 44 kg. 46 kg. 48 kg.
Max. brugervægt: 70 kg. 70 kg. 70 kg. 90 kg. 90 kg. 90 kg.
HMI nummer: 64499 64500 64501 64507 64508 64509

*Inkl. hovedstøtte
**Inkl. antitip
***Inkl. hovedstøtte, antitip samt armlæn
****Stolen skal specialtilpasses