Brix

Så meget kørestol som nødvendigt og så meget klapvogn som muligt.

Det er definitionen på børnekørestolen BRIX. Det er den perfekte kørestol designet til børn og deres forældre. Brix er den ideelle startstol til børn som første gang skal sidde i en kørestol. Når barnet er blevet for stor til en klapvogn er Brix dermed det naturlige valg da mange af finesserne fra en klapvogn går igen i stolen. Specielt den lækre og nemt justerbare skubbebøjle er som på en klapvogn både praktisk og funktionel. Kørestolen er let og barnet kan uden problemer selv komme op i stolen via den brede og stabile fodplade.

Ingen ønsker natuligvis at se sit barn i en kørestol men når det nu er nødvendigt er der i Brix taget højde for ikke kun det praktiske og funktionelle men også det smarte. Det er efter vores mening lige så vigtigt at hjælpemidlet er smart og tager sig godt ud som det er funktionelt. Vi klæder alle vores børn smart på - hvorfor så ikke også sørge for at hjælpemidlet er det samme.

Det utraditionelle design på Brix er dels inspireret efter en delfin der springer i vandet dels efter de velkendte skinner fra Brio togbanen. Brix ligger op til at lege og udfordre fantasien - for det er jo det børn er bedst til. Den letkørte stol gør det endnu lette for barnet at deltage i legen - et hurtigt tag i drivringene og stolen er vendt rundt eller oppe i fart. Uanset hvad så er det barnet selv der bestemmer.

Selv om det er dejligt at barnet kan fungere selvstændigt i sin kørestol så er det også rart og ikke mindst praktisk når mor og far kan tage over hvis man bliver træt - eller hvis man syntes det er lidt for sjovt at tage på opdagelse på egen hånd. Stolen er nem at skubbe og kan nemt håndteres med blot én hånd. Stolen kan ligeledes, via forældrebremserne, bremses så barnet ikke kan køre på egen hånd. Forældrebremsen afkobler automatisk barnets bremse så den ikke fungerer så længe den er aktiveret.

Stolens skubbebøjlen fås i forskellige udformninger, og kan højde- og vinkelindstilles, som man kender det på standard klapvogne. Brix er som nævnt meget nem at køre, og de påmonterede anti-tip sørger derfor for at sikkerheden er i top.

Brix fås i rammefarverne sølv, rød, blå, gul eller orange. Sædepuden fås i farverne blå, rød, sort, gul eller orange så der er rig mulighed for at få en stol der passer til den stil man har. Individuelle egerbeskyttere med enten standard motiver eller specialmotiver hvor der kan skrives barnets navn er med til at sætte prikken over i'et.

Brix findes i 3 rammetyper og kan justeres 10 cm i sædedybden så stolen kan vokse med barnet. Ønskes sædebredden med tiden også udviddet kan der som option tilkøbes et udbygningssæt i den ønskede bredde. Alt i alt er der dermed også god økonomi i at investere i en Brix der vil kunne glæde både barn og forældre i mange år frem.

Produkt Data:

Rammetype          Mini           Midi          Maxi
Sædebredde:   18-36 cm.    18-36 cm.    18-36 cm.
Sædedybde:   18-28 cm.    22-32 cm.    26-36 cm.
Ryghøjde:    20-34 cm.    20-34 cm.    20-34 cm.
Rygvinkel:   84-99°   84-99°   84-99°
Underbenslængde:   14-26 cm.   18-29 cm.   21-32 cm.
Sædehøjde for:    36-41 cm.    41-46 cm.    45-50 cm.
Sædehøjde bag:    33-42 cm.    38-47 cm.   42-51 cm. 
Bredde køreklar 6°:    46-64 cm.    46-64 cm.    46-64 cm. 
Bredde køreklar 11°:   54-72 cm.    54-72 cm.    54-72 cm. 
Drivhjul str.:   20"    22"    24" 
Længde med fodplade:   65 cm.    67 cm.    67 cm. 
Vægt:   Ca. 8,5 kg.    Ca. 8,5 kg.    Ca. 8,5 kg. 
Transportvægt:   Ca. 6 kg.   Ca, 6 kg.   Ca. 6 kg.
Max. belastning:   40 kg.   40 kg.   40 kg.

Dokumenter


Fakta

  • Sædebredde fra 18 cm.
  • Kan vokse med barnet
  • Forældrebremser
  • Kørestol vs. klapvogn
  • Ekstrem let
  • Smart og unik

Relaterede Produkter