HUMLAN er sværvægteren til den velvoksne bruger der har behov for komfort og ikke mindst en stærk og stabil komfortkørestol.
 
Den let indstillelig komfortstol kan indstilles i både ryg- og sædevinkel ved hjælp af to håndtag centralt placeret på stolens ryg. Stolens sædedybde kan indstilles fra ca. 45 - 57 cm.
Humlan er XXL stolen i X-panding serien der som markedets stærkeste komfortkørestol er særdeles velegnet til de tunge brugere. X-Panding leveres som standard med højde- og dybdeindstillelige armlæn, eleverbare benstøtter med fodplader der kan indstilles i både højde og vinkel, højdeindstillelig skubbebøjle med central bremse, beslag til kropsstøtter, justerbare antitip, drivhjul med quick release, punkterfrie dæk, aftagelig sædepude. Rygpolstringen findes i to varianter, formet eller standard. Standardryggen anvendes typisk når der er behov for kropsstøtter hvor formryggen anvendes til personer med en lidt bedre siddebalance.
 
Sædet kan indstilles i vinkler fra -5° til +15°. Denne vinkel kan ved hjælp af en forlænget tipstang øges op til 25°. Ryggen kan trinløst indstilles fra 90° til 120° og kan yderligere øges ved hjælp af en forlænget gasfjeder til 150°.

Benstøtterne kan leveres med enten 70°, 90° eller helt vandrette benstøtterør hvilket giver endnu flere tilpasningsmuligheder. Stolen kan efter ønske leveres med enten 12", 20" eller 24" drivhjul. Hjulrammen kan endvidere bestilles i 4 forskellige varianter alt afhængig af hvilken placering drivhjulet skal have.
 
 
  • Sædebredde op til 62 cm.
  • Sædedybde op til 57 cm.
  • Brugervægt op til 160 kg.